Normalt er jeg fyldt med kreativ energi og overskud når jeg skal ind på mit sy og strikke kursus på den grønne dag og aftenskole, men i går havde en ondskabsfuld hovedpine valgt at forankre sig solidt i knolden på mig. Jeg havde egentligt ikke spor lyst til at gå nogen steder og trak tiden, men valgte så alligevel at tage af sted.
Turen ind gennem byen og på tværs af den var ikke helt problemfri og det var dejligt at kunne stige af bussen og gå det sidste stykke og bevæge mig frit og i et mere fornuftigt tempo end jeg syntes bussen var i stand til at mønstre. Skolen lægger et rigtig dejligt sted og jeg glemte lidt om hovedpinen mens jeg sugede indtryk til mig.
Jeg dumpede ind af døren og fik smidt taske og jakken. Sat mig og erklærede højt at mit strikketøj kedede mig mens jeg trak det op af tasken. Det er min flagermus ærme trøje som keder mig med sin rib og udtag, så hver pind bare føles længere og længere. Der er stadig et godt stykke vej op til hvor jeg skal dele arbejdet i to og tingene går lidt hurtigere.
Med stor interesse studerede jeg venindens blomster samling som hun havde kreeret efter vores lille ”hækle blomster kursus” ugen forinden og hun havde godt nok været flittig. Hun væltede en pose ud på bordet. Små og store blomster – i tykt og tyndt garn.
Jeg kunne godt mærke jeg meget modvilligt tog fat på stikkepindene og det var vist kun fordi veninden også besluttede sig for at knokle igennem sin nummer to første sok at jeg følte jeg burde. Det viste sig hurtigt at jeg slet ikke er i stand til at sidde og strikke når der er andre og slet ikke i en oprejst position for jeg lægger normalt ned og strikker i min lillebitte sofa. Så jeg blev mere og mere irriteret over at sidde med det og straks efter jeg blev færdig med pinden søgte jeg tilflugt udenfor med en smøg.
Jeg sætte mig og genoptog arbejdet og arbejdede mig langsomt gennem pinden for så at opdage at jeg havde tabt min første maske nogensinde – en som jeg havde lavet som omslag i mit udtag og så var jeg bare klar til at kravle under bordet og brænde strikketøjet. Se, det burde jo ikke være et problem, for så piller man lige en pind eller to op og starter om igen – men næ nej, for Frk Laura kan ikke pille op og samle sine masker op igen, så jeg var lykkelig for at have en håndarbejdes gudinden inden for rækkevidde og kunne bede om hjælp.
Vi studerede indgående mit strikketøj og hun mente stadig det så ”anderledes” ud og jeg viste hende hvordan jeg strikkede og det viste sig faktisk også at jeg strikker mine vrang drejet hele tiden fordi det var den letteste metode til vrang som jeg fandt i en bog da jeg lærte mig selv at strikke og så holdt jeg bare ved det. Hun nørklede med at få min maske på plads og hun skal have stor ros for det har sikkert gjort møg ondt i hendes brækkede hånd. Det lykkes og jeg takkede og hun syntes det måske kunne være passende at jeg lærte at kunne pille op og samle masker op og i går fattede jeg ikke helt galskaben i det.
Men i dag over morgenkaffen giver det fantastisk mening – det giver nemlig selvtillid at vide man kan gå tilbage og starte om igen. Så jeg tror jeg vil strikke et eller andet sammen og så tage med til at øve mig på næste gang. Min hjerne er dog stadig lidt modvillig i at strikke for at pille op, men det er det rene utopi at tror jeg aldrig mere taber en maske eller begår en eller anden fejl i et hulmønster.
I pausen fik vi kydderi julekage og hyggesnakkede. Jeg er rigtig glad for holdet og den vekselvirkning vi har mellem råhygge og kreativ viden i lige netop det tempo som passer hver i sær og det er en flok skønne kvinder jeg er i selskab med. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om det er det bedste tiltag jeg har truffet for mit liv i år, for jeg kan mærke jeg er så meget mere glad og jeg er mere kreativt modig end før i tiden.
Jeg besluttede at opgive strikketøjet og hæklede et lille hjertet jeg havde set på en youtube video og som jeg utroligt nok havde gemt opskriften på inden i knolden. Jeg kiggede i bunken af kreative blade og hæfter og fandt endnu en opskrift på et hæklet hjerte og syntes lige jeg også ville prøve det.
Jeg klarede helt selv at læse opskriften på hjertet, men måtte lige bede gudinden om hjælp til hvad en dobbelt og 3 dobbelt stangmaske var for noget for dem var jeg ikke stødt på før. Og så blev der kreeret et lille mærkeligt hjerte i bomuld. Det så sært ud, men det viste sig også det skulle have været lavet i noget filteegnet garn og filtes. Men det stod jo først sidst i opskriften og det havde jeg ikke læst. Men op på opslagstavlen kom det da, sammen med det andet lille røde hjerte. Min eneste anarkistiske ændring af opskriften var at forkorte hanken på det for det var dødsygt at lave luftmasker, men ellers holdt jeg mig helt til opskriften. Jeg er ellers ikke helt god til det og laver tit små ændringer både ved uheld og mere beviste tiltag.
Her i bagklogskabens klare lys, så har jeg måtte sande at jeg er langt bedre til at hækle og det skyldes alene den grund at jeg kan finde ud af at pille op og starte op igen der hvor jeg laver en fejl. Jeg tør meget mere med hækling end strik og kan allerede læse opskrifter på hækling selv om jeg syntes de ser mere forvirrede ud end strikkeopskrifter som stadig kan volde mig lidt problemer. Og så har hækling den fordel at det som regel også vokser meget hurtigere end min strik gør. Jeg har dog ikke helt fattet fordelene ved hækling udover til grydelapper og figurer som hjerter og blomster i hækling, fordi jeg tit syntes arbejdet bliver for slasket eller for stift og ikke helt ser behageligt ud som beklædning. Men det kunne være jeg skulle kigge nærmere på det engang i fremtiden.
Jeg var glad for at komme af sted og veninden og jeg fik dejlig mad efter endt undervisning. I næste uge er vi så heldige at få en time mere og det glæder jeg mig meget til, så jeg vil lægge mig i min sofa og være flittig for jeg får måske brug for hjælp når jeg skal dele mit arbejde eller samle de to dele op igen og så er det rart at nå inden holdet slutter og går på juleferie på torsdag.
