Jeg har ikke været i gang så længe – eller det vil faktisk sige at jeg har været i gang i mange år, men kastet tingene ufærdige fra mig når de drillede eller gik i hårknude for mig. Så det er først inden for de seneste måneder at jeg har fundet roen og tålmodigheden til at lave mine ting færdige.
I starten af året kastede jeg mig over mit mest ambitiøse projekt nogensinde og syede et korset. Desværre sparede jeg på de forkerte ting og endte op med et korset som ikke kan tåle belastningen, så det var dyre lære penge.
Her før julen for alvor satte ind har jeg hæklet en del – julegaverne skal i hus og én af klassikerne er grydelapper og det er da også blevet et par til mig selv. Jeg har også hæklet noget andet, men kan ikke sige højt hvad det er, da modtageren nok vil begynde at læse med.
En tehætte, nye teknikker i hækling indlært så jeg nu kan lave blomster og hjerter, og så syede jeg min allerførste kjole nogensinde og endte med at bruge den som natkjole i et køligt sommerhus.
Det var ikke helt meningen, men den var god og varm og fantastisk at sove i.
Jeg har jo ikke blogget imens, så jeg har ikke rigtig noget at vise frem, udover lidt tilfældige billeder jeg har gået og taget. Jeg lover at gøre det bedre fra nu af.