De sidste julegavetrækninger

Jeg besluttede selvfølgeligt i går at jeg liiiige kunne nå to hjemmelavede julegaver mere og sidder nu og knokler på dem. Jeg er ikke helt sikker på om jeg når det, men jeg gør da et ihærdigt forsøg.

Min egen trøje lægger uberørt på sine pinde og jeg kan ikke helt huske hvornår jeg sidst strikkede på den. Det gør nu ikke så meget – jeg har masser af alene tid efter jul hvor jeg kan hygge mig med den og egoistisk som jeg er glæder jeg mig til at lave noget til mig selv igen.

Jeg kan ikke røbe hvad jeg har fået lavet i denne måned – men ved jo ikke hvem som læser med, men der er masser af dejlige hjemmelavet ting som intet ville have imod at bo her og det er jo de bedste gave at give væk.

Jeg savner at sy – jeg savner hurtigheden der er i forhold til garnets langsomhed. I søndags sprættede jeg tittebåndet af mine mange millioner korset dele, da jeg ikke syntes det var blevet ordentligt godt og nu lægger korsettet så i småstykker igen. Jeg vil gerne i gang med det, men lige nu før jul er det ikke tid at rode hele stuen til med symaskine og strygebræt og tråd og mere støv. Jeg må pænt vente. Korsettet og mine to kjole ligeså.

I dag skal vi holde afslutning på sy og strikkekurset og vi vender først tilbage til næste år. Jeg har været virkelig glad for at gå der og det var meget naturligt at tilmelde mig igen. Vores lærer er simpelthen guld værd og jeg nyder de andre kvinders selskab og at følge med I hvad de laver. Det bliver dejligt når vi starter op igen at det er til og for mig selv jeg nørkler – jeg har fortjent lidt hjemmelavet nyt også.

Hvis jeg ikke når at skrive mere inden jul, så vil jeg ønske jer en rigtig glædelig jul – jeg håber I også når at få lavet de sidste julegaver, da jeg er overbevist om jeg ikke er den eneste som sidder sådan her lige nu. Rigtig glædelig jul derude.